Bolig

Vi kommer ikke udenom denne kategori. Planter er for alvor blevet en del af boligindretningen rundt om i hjemmene og det er ikke uden grund, de spreder nemlig en skøn atmosfære i hjemmet. Der findes et væld af både farvestrålende blomster, klare grønne planter, grønne planter med flere nuancer, grønne planter med flere farver, og mange flere. Alle bringer de et frisk pust ind i hjemmet og er med til at løfte boligindretningen og gøre den mere personlig. Her er der desuden et bredt udvalg af potter, krukker, kurve, samt mange andre muligheder og du kan med fordel mikse de forskellige stilarter . Placer planterne i forskellige højder og gerne flere ved siden af hinanden, på den måde kan du skabe din egen lille oase. Siden planter i boligen er steget i popularitet, er opbevaringen også steget. Der er smukke designprodukter, der giver mulighed for planter på vægge, i loftet, og på gulvet.

Miks på tværs af brands eller hold det helt enkelt med en model, valget er dit.

Tip: Vær opmærksom på, hvilken pleje planterne kræver. Nogle kræver meget lys og vanding på ugentlig basis, mens andre kun behøver at blive vandet et par gange i måneden. Vælg de planter, som passer til din stil og den mængde tid du vil bruge på pasning og pleje.

Retro og antik i kombination med moderne design

Når du går på jagt efter brugskunst til din bolig, behøver du ikke holde dig til et enkelt design eller holde hele boligen inden for samme stilart, end ikke inden for samme farve familie. Trenden er nemlig vendt og tendensen med at implementere arvestykker og retro objekter i hjemmet er dominerende blandt de moderne hjem. Gå på opdagelse på loftet og støv det gamle arvegods frem og sæt det frem i lyset. Er der skrammer, patina eller mærker på dem? Det gør på ingen måde noget. Essensen er historien bag og mange går netop efter brugskunst, hvor det er tydeligt at de er blevet brugt gennem tiden. Er loftet sparsomt på antikviteter, så frygt ej. På grund af den stigende interesse for retro guldet, er salget nemlig også steget og du kan finde de skønneste kup på loppemarkeder. De sociale medier er også en klar front spiller på banen om retrosalg. Der findes et hav af grupper og sider, som udelukkende beskæftiger sig med køb og salg af retro produkter og antikviteter. De fleste får løbende nye varer ind og der kan godt være rift om dem, så du bør holde dig opdateret.

Det personlige udtryk

Det er selvfølgelig let at skrive, at indretningen skal være personlig. Men hvordan så det?

Selvfølgelig må du gerne samle inspiration til din boligindretning ude, men sørg for at det er inspiration og ikke kopiering. Det er tydeligt at spotte en boligindretning, som ikke er personlig, simpelthen fordi den ikke afspejler de personer, der bor i hjemmet.
Billeder med ferieminder eller hverdagsglimt er en sikker vinder og du kan få dem printet i den størrelse du ønsker hos de fleste fotoforretninger. Hos flere af forretningerne kan du endda få dem printet på et lærred og få oplevelsen af et maleri. Er du en kreativ sjæl kan du med fordel gå i gang med maling og pensel selv, det gør det kun mere personligt. Vil du gerne lave noget selv, men har ikke mod på at kaste dig ud i portrætter? Abstrakte malerier har ingen grænser eller regler og kan for mange derfor virke mere overkommeligt at starte ud med. Forsøg dig frem, der findes mange måder at få hjemmets beboere implementeret i hjemmet på.