Din have

Vinteren har været lang og hård, ikke mindst for din have og dine planter. Foråret er endelig på vej, og det er nu på tide at rive en dag eller måske en hel weekend ud af kalderen, for at give din have en overhaling og en kærlig hånd. Vi giver dig her fire idéer til at gøre din have smuk og anvendelig til sommeren.

 

Start med at fjerne blade, grene og andet nedfald

Selvom du ikke selv har træer i din have, kan det næsten ikke undgås, at der flyver nedfaldne grene og blade ned i din have. For at give det bedste udgangspunkt, kan du starte med at fjerne alt nedfald, og smide det på lossepladsen, så du ikke har ting, der ligger og roder. Er du til det neutrale look uden alt for meget arbejde, kan du nøjes med at fjerne ukrudt og klippe dine hække, og din have er klar til brug.

 

Pynt med blomster og planter

Hvis du vil pynte din have, kan du plante blomster og planter eller måske lave dit eget bed med jordbær, gulerødder eller noget helt andet. Tag en tur på planteskole og find smukke planter, der passer ind til det look du gerne vil give din have. Planteskolen kan hjælpe dig, hvis du ikke er helt sikker på hvordan du skal plante og vedligeholde dine nye bede.

 

Stil dine gamle havemøbler frem, eller prøv med lidt forandring

Du kan så småt begynde at sætte dine havemøbler ud, men inden du gør det, kan det være, at dine gamle møbler trænger til en kærlig hånd. Har du haft dine havemøbler i mange år og kunne du egentlig godt tænke dig nogle nye, behøves du ikke udskifte de gamle, men blot forny dem med en omgang maling og nye hynder, eller give dem en træbehandling, så de er klar til at holde endnu en sæson. Hvis du mangler helt ny forandring, kan nye havemøbler gøre en stor forskel, til en relativ neutral have.

 

Gør aftenerne længere med lys og varmelamper

Sommeraftenerne i Danmark er desværre ikke særlig lange, og når solen først går ned, går der ikke længe før det bliver køligt at sidde udenfor. Dog behøves dette ikke være en hindring for at fortsætte hyggen udenfor. Du kan nemlig bruge varmelamper til at holde på varmen udenfor, og med et tæppe, kan aftenen vare længe. Hæng små lanterner op, og tænd nogle stearinlys for at give lys og hygge, og sommerfesten kan vare til langt ud på natten.