Outdoor

Turen går ud i naturen, ruten er planlagt og strækker sig over de schweiziske alper. Du har naturligvis pakket telt, sovepose og liggeunderlag, men har du styr på alle småtingene?

Derfor har vi samlet fire gode råd til vigtige overvejelser før du begiver dig ud på turen. På den måde er du bedre sikret, når du kommer ud på turen med det rigtige udstyr.

Hvad skal jeg drikke?

Kroppen er afhængig af vand, og det er derfor vigtigt at have en klar strategi for, hvor væsken skal komme fra. Ved sport og andre aktiviteter, hvor du er i bevægelse, er det nødvendigt med mere væske end normalt, og derfor kan der på lange ture være brug for meget vand, som måske ikke er muligt at have med i rygsækken fra turens start. Er der et vandløb i nærheden af din rute, kan du typisk drikke vandet derfra. Uanset, om det ser grumset eller klart ud, skal du være opmærksom på bakterier. Ved at anvende klorindioxid dråber, kan du nemt desinficere vandet i din vandflaske inden du drikker det. Dråberne fylder minimalt og sparer at skulle transportere et vandrensesæt med i din oppakning.

Hvordan laver jeg mad?

Når du er på tur, skal du selvfølgeligt også have noget at spise. De fleste steder er er det ikke muligt udelukkende at leve af naturen. Ild kan dog hjælpe dig langt på vej mod at blive mæt. Bål er en klar fordel, da du kan tilberede det meste over den åbne ild. Har du frysetørret mad med og blot behov for at koge vand, kan du overveje om en spritbrænder er vejen frem for dig. Spritbrændere vejer ofte under 200 g og kan kage vand på kort tid. Uanset, om du ønsker at anvende en spritbrænder eller lave bål fra bunden, er det essentielt at kunne lave ild. For at gøre det nemmere, kan du medbringe et tændstål fra Gerber og eventuelt lidt vat rullet i vaseline til at få fat i gnisterne.  

Hvem er min bedste ven?

I naturen kan der opstå mange uforudsete ting. Hvis du medbringer et multi-tool fra Gerber, er du sikker på at have det mest essentielle værktøj lige ved hånden. Gerbers multi-tool indeholder oftest en tang, der kan anvendes til at tage varme ting ud af bålet.  Et andet vigtig tool er saven, der giver mulighed for at tilpasse brænde til dit bål. Oftest har du i naturen brug for en kniv, uanset om du skal skære en snor over, filletere en fisk eller snitte en pind til at lave med på. Derudover er det en fordel at lave ”savsmuld” og små flager af træ, du kan bruge til optænding af dit bål. Gerber multi-toolet er designet til at fylde så lidt som muligt, hvorfor du altid kan have den i lommen.  

Hvad når solen går ned?

Når du befinder dig i naturen, kan det være en fordel at have en lygte med. Det kan enten være en minilygte på batterier eller en, der er drevet af solceller. Når du har behov for lys, kan det ofte være en hjælp at have sine hænder fri, hvorfor det er værd at overveje at have en pandelampe med, som kan monteres med elastikremme om panden. Dette giver dig fuld frihed til at bevæge dig og udføre opgaver selv efter mørkets frembrud.