Det er ikke nemt at være far eller mor, til et barn der går i skole. Det lægger en masse ekstra opgaver på éns bord: der skal smøres madpakker, hjælpes med lektier og løbende købes nye ting. Alt det skal man som moderne familie-far eller -mor balancere med et fuldtidsarbejde, egne hobbyer og meget gerne noget socialliv udenfor familien. Det lyder måske uoverskueligt, og det er det helt sikkert også, når man kigger udefra og ind. Det er også grunden til, at jeg ofte joker med mine veninder om, at ingen ville få børn hvis de rent faktisk tænkte sig om. Prøver man at gå rationelt til den beslutning, og overveje nøje hvordan ens liv kommer til at se ud efter man er blevet forælder, så vil man hurtigt når til en klar konklusion: nej tak!

Men heldigvis var vi mange der kun fokuserede på alt den glæde der er forbundet med at have et barn. Vi tænkte os ikke ”ordentligt” om: vi stolede blot på vores mavefornemmelse om, at det nok skulle gå. Så vi kastede os ud i det, og så er der ingen vej tilbage: man kan ikke bare give op, når det begynder at blive svært og uoverskueligt. Der er kun én vej, og det er fremad: så må man snuble hen ad vejen, og hele tiden finde måder at klare skærerne på.

Jeg har efterhånden udviklet en lang række grundlæggende ”tricks” til at jonglere mit arbejds- og familieliv. Et af de bedste tricks her er, at jeg ikke bare tillader mig selv at være doven, men aktivt opsøger muligheden for at være det. Dovenskab er normalt noget vi ser ned på i samfundet: men er man doven på en konstruktiv måde, så er det faktisk en genial måde, at gøre ens liv nemmere og mere overskueligt på. Men hvordan ser konstruktiv dovenskab ud? Det er nok nemmest, at jeg giver et eksempel.

Min datter startede for nyligt i 5. klasse, og i den forbindelse havde hun brug for en ny skoletaske. Hun var vokset fra den gamle, og der skulle desuden nu være plads til flere bøger i rygsækken nu. Det er ikke en nem opgave: skoletasker i 5. klasse er nemlig ikke bare praktiske redskaber, der lader én slæbe skoleting frem og tilbage. På dette klassetrin bliver det også til et modefænomen: rygsækken skal se ordentlig ud, og børn dømmes ligeså meget på, hvilken type rygsæk de har, som hvad for noget tøj de går i. Så det er ikke en simpel opgave: man kan let forestille sig at bruge flere timer på at gå rundt fra butik til butik i det nærmeste storcenter for at finde den helt rigtige skoletaske. Men det er der ikke tid til: så vi må finde en doven måde, at opnå det samme resultat på.

Det gjorde jeg så: jeg søgte på Google efter webbutikker der sælger skoletasker, og så sad jeg pludseligt med et kæmpe udvalg. I samarbejde med min datter fandt vi så den helt rigtige taske og bestilte den. Det tog samlet set 20 minutter, og var uden stress og jag.