Alle familier har hemmeligheder og skeletter i skabet. Det er bare sådan det er, og på sin vis giver det også god mening. Prøv lige at overvej, hvor mange generationer der har eksisteret før dig. Hvis det var muligt at tegne dit fulde familietræ, så ville det gå millioner af år tilbage, ind til at allerførste liv på jorden. Det er for det første et absolut mirakel, at så mange generationer af din slægt har formået at overleve og viderebringe generne. Men vi må også spørge os selv, hvad chancen er for, at de alle har været gode og rare mennesker. Der må da om ikke andet være et par brodne kar imellem, eller folk der var misinformerede og gjorde ting, som de senere fortrød eller burde have fortrudt. Så rent statistisk er det ikke bare usandsynligt, men helt umuligt, at din familie ikke gemmer på en hemmelighed eller to.

Men har du styr på, hvad disse hemmeligheder er? Jeg kan til dels godt forstå, at man ønsker at skåne de helt unge børn for fortællinger fra fortiden, som ikke rigtigt vedkommer dem. Men når man bliver ældre, så er det altså ganske godt at vide, hvad der gemmer sig i familiens fortid. Det kan nemlig hurtigt blive relevant, og så står man altså ikke særligt stærkt, hvis man er ignorant.

Selv var jeg eksempelvis ved at få en depression på et tidspunkt, fordi jeg troede noget var helt og aldeles galt med mig. Jeg var lige blevet 18 år, og var ude for at kigge på brugt bil. Men alle dem jeg snakkede med i mit lokalområde – private sælgere såvel som brugtvognsforhandlere – rynkede på næsen så snart de hørte mit navn, og nægtede at handle med mig. Jeg kunne ikke forstå, hvad jeg dog havde gjort forkert. Jeg frygtede at der gik rygter om mig, og blev hed paranoid. Hver aften kørte min hjerne igennem alle mine minder, og hev fat i hver eneste fejl jeg havde begået i mit liv: var det mon fordi jeg engang gjorde det eller det, at ingen ville have noget med mig at gøre?

Til sidst brød jeg grædende sammen foran min mor, og fortalte det hele. Det var så her at hun endelig fortalte mig om en af familiens skeletter. Min bedstefar, der havde boet i samme by som os, havde åbenbart ramt sig på flasken, og fået sig en helt masse gæld han aldrig kunne betale af. Det resulterede i at min familie fik et dårligt omdømme, som alkoholikere og plattenslagere der ikke var til at stole på. Det var stadig ikke fair, at de behandlede mig sådan, men nu forstod jeg da hvad der foregik. Så jeg fandt en bil på Autouncle i stedet for, der jo ikke kender min bedstefar eller tror at hans opførsel nødvendigvis dikterer min, og så kørte jeg ellers ud af byen.