Mad

Vi vil alle sammen gerne gøre noget godt for os selv. Vi køber Lacoste sko til os selv, så vi kan se flotte ud. Vi går til dans fordi det er sjovt og giver os mulighed for at møde nye mennesker. Det er vores naturlige tendens, at prøve at hjælpe os selv. Nogle vil måske kalde det ”egoistisk”, men det behøver det ikke at være. Mange af os føler smerte når andre føler smerte – det hedder empati – og derfor vil vi gerne, at andre har det godt. Hvis andre har det godt, så har vi det godt. Er det virkeligt ”egoistisk” at ville andre det godt, fordi vi også nyder godt af det?

Der er mange af den slags filosofiske spørgsmål i debatten omkring hvad der motiverer os. Men det jeg gerne vil sætte fokus på i denne artikel er, at vi ikke altid ved hvad der er bedst for os selv. Men det stopper os ikke fra at tage handling. Det er nemlig de færreste der har overskuddet eller den pludselige tanke til at stå af rotteræset et øjeblik, og virkeligt gennemtænke alle de valg vi laver i løbet af en dag.

Intet sted ses dette ligeså tydeligt, som når det kommer til den mad vi spiser. Vi vil gerne os selv det bedste. Så hvorfor spiser vi for meget slik og andre søde sager? Hvorfor fristes vi til at spise en pizza, i stedet for at bestille en salat eller noget andet sundt?

Jo, det er meget simpelt. Vores egen krop og hjerne har forskellige idéer om, hvad der er ”bedst” for os. I millioner af år var jorden et sted, hvor adgangen til mad var meget sparsom. Vores forfædre var nødt til at gå på jagt efter vilde byttedyr, eller lede meget nøje efter spiselige planter og frugt. Det var en konstant kamp om, at få kalorier nok – det var hårdt arbejde at jage eller samle mad, og maden vi fik ud af det skulle derfor gerne give os nok tilbage. Fordi mad var så relativt sjældent, så udviklede vores kroppe aldrig rigtigt en stopklods. Hvis en hulemand fandt en busk fyldt med lækre skovbær, så ville det bedste for ham være at spise dem alle sammen her og nu! Det var ikke sikkert busken stadig ville være fuld i morgen, og det er ikke til at vide, hvornår han finder mad igen.

Men i dag kan vi købe alt det mad vi har lyst til nede i supermarkedet. Slik og andre søde sager koster næsten ingenting, og findes i et utal af farver og smage. Det er vores kroppe slet ikke skruet sammen til at håndtere. Kroppens idé om hvad der er bedst for os er, at spise alle de søde sager, så snart vi har fundet dem. Uden at stoppe, før posen er tom.

Men samtidig ved vi med vores logik, at det ikke er sundt for os at spise så mange søder sager. Vores hjerne har altså en anden idé om, hvad der er bedst for os, end kroppen har. Det er en evig kamp imellem de to. Men ved at være opmærksom på, at du bliver trukket i disse to modsatte retninger, kan du stoppe og og lave en aktiv beslutning. Typisk ved din hjerne bedst, og du kan vælge at give den ret.