Når man står og skal sælge sin bil, så vil man selvfølgeligt gerne have så mange penge for den, som man kan. Det er dog ikke alle der ved, hvordan man rent praktisk bærer sig ad med at få det. Biler koster en del penge, og de holder typisk længe, så det er begrænset hvor mange biler den typiske dansker sælger i løbet af sit liv. Det gør det svært at få en masse erfaringer med det, og finde frem til alle de gode tips og tricks. Men nogle af os har handlet rigtigt meget med biler, og vi kan dele vores erfaringer med dig, så du også kan få mest muligt for din brugte bil.

Denne artikel vil fokusere på, hvordan du hurtigt og nemt får tre forskellige tilbud på din brugte bil. Jo flere potentielle købere du har, jo bedre en pris kan du typisk få for bilen. Samtidig kan du danne dig et indtryk af hvad der er muligt, og måske spille de forskellige købere op imod hinanden, og dermed få en endnu bedre salgspris.

Det første sted du kan få et tilbud på din bil er hos en forhandler der sælger nye biler. Rigtigt mange bilforhandlere er nemlig villige til at give dig et afslag i prisen på en ny bil, ved at tage din gamle bil i bytte. Find ud af hvor meget de er villige til at give i bytte for din brugte bil – denne pris kan du betragte som dit første tilbud. Forsøg selvfølgeligt at presse dem så højt op som muligt.

Det næste tilbud får du ved at tage hen til en brugtvognsforhandler. Gør igen hvad du kan for, at presse prisen så højt op som muligt. Du er velkommen til at fortælle dem om det tilbud du fik fra den anden bilforhandler. Hvis du kunne være interesseret i en brugt bil kan du også se, om brugtvognsforhandleren ville have interesse i at bytte din brugte bil for et afslag i prisen på en af hans andre modeller.

Det sidste tilbud får du ved at finde en eksportør, der kan sælge din bil til eksport. Brugte danske biler er utroligt populære i visse lande, der har et begrænset udbud på deres brugtvognsmarked og en høj efterspørgsel. Virksomheder der specialiserer sig i at eksportere biler til disse markeder vil altså også kunne give dig et tilbud på din brugte bil.

Når du har disse tre tilbud i hånden så har du en god idé om, hvad din bil kan sælges for. Du kan vælge at spille de tre forhandlere ud imod hinanden, og så vælge dem, der giver dig det bedste tilbud. Alternativt kan du bruge de tre tilbud til at prissætte sin bil og så forsøge at sælge den privat.