Når man har en butik uanset, hvilken branche, der er tale om, vil man som ejer eller butiksbestyrer altid forvente, at personalet giver den bedste mulige service til kunderne. Det er igennem længere tid blevet bevist, at der er en korrelation mellem god service og både antallet af kunder, men også deres kurv størrelse. Dette punkt er derfor kritisk for, at din fysiske butik kan sikre en høj omsætning. Denne guide kommer rundt om flere elementer, der ofte bliver tilsidesat når man bliver oplært.

  • Mersalg og opsalg med måde
  • Ærlighed fremfor salg
  • God stemning
  • Uforpligtende hjælp
  • Forskellige services

Mersalg og opsalg med måde

Når du går ind i en butik og enten skal have hjælp fra en ekspedient eller skal til at foretage dit køb fejler ekspedienterne ni ud af 10 gange med at lave mer- og eller opsalg til kunderne. Dette fejler de i, da de griber det helt forkert an og ikke formår at sætte sig i kundernes sted. Her handler det ikke om at skabe mere omsætning for butikken, men derimod at skabe mere værdi for den enkelte kunde.

Ærlighed fremfor salg

Det vigtigste punkt, der oftest tager meget lang tid at lære når man arbejder i butik er, at være ærlig fremfor at skabe mere salg og omsætning. Glade kunder giver altid mere omsætning og skaber en bedre loyalitet. Der findes et utal af butikker, der ikke kommer med deres ærlige meninger overfor kunderne i forhold til deres købte produkter eller når de prøver tøjet på.

God stemning

En direkte konsekvens af ovenstående ærlighed er, at man skal skabe en god stemning i butikken og derved også kunderne imellem. Dette formår man ikke at gøre til fulde, hvis ikke man som ekspedient er ærlig overfor sine kunder. En god stemning kan komme af andre parametre såsom god musik, søde hilsner og andre gode gestusser.

Uforpligtende hjælp

Igen hænger dette punkt sammen med ærlighed og det at skabe god stemning i butikken. Man skal som ekspedient være til stede for at hjælpe og ikke for at sælge. Det kan derfor sagtens ende ud i en situation med en kunde, hvor man henviser dem til en anden butik uden at salget ligger i ens egen butik.

Forskellige services

Udover blot at sælge kan man blandt andet øge sin omsætning ved at oplære sine medarbejdere indenfor forskellige professioner. Her har Guldbech i Horsens blandt andet oplært alle sine medarbejdere i rensning af sølvsmykker således, at de hurtigt og nemt kan udbyde denne service til de pågældende kunder.