Lige siden den første smoothie kom til Danmark, er begrebet noget vi danskere virkeligt har taget til os. Alle ved hvad en smoothie er i dag, og det er ofte en af de første ting folk begynder på, når de gerne vil have en sundere livsstil. Med en smoothie er det nemlig både nemt og lækkert, at tilføje en masse sunde ting til sin diæt: frugt og grøntsager kan på smuk vis kombineres i en drikkevenlig blanding, der stiller sulten og giver kroppen en ordentlig omgang vitaminer og mineraler.

Men det kan være dyrt at tage forbi den lokale smoothie-butik hver dag, og de færdigblandede smoothies man kan finde i køledisken er sjældent specielt sundt, og smager heller ikke helt fantastisk. Den eneste vej frem er altså, at købe sig sin egen blender. Det er dog her folk går i panik: de elsker de smoothies de har prøvet, men tvivler på deres egne evner til at lave noget, der er ligeså godt.

Men frygt ej: med den rette smoothie opskrift i hænderne kan alle og enhver lave lækre og sunde smoothies. Så længe du føler anvisningerne til punkt og prikke, så kan det ikke gå galt! Her er et par af mine favoritter:

Guddommelig Mango

  • En hel mango
  • En håndfuld jordbær
  • Halvanden banan
  • Æblejuice

Som du kan se er dette en meget simpel opskrift. Du smider ganske enkelt alle ingredienserne i din blender, lader den køre til det hele har samme konsistens, og så kan du ellers servere den. Denne opskrift er meget sød, så den egner sig bedst til efter en omgang hård træning, hvor kroppen har brug for en god omgang energi og næring til at komme sig.

Grønt og Godt

  1. En kvart liter kokosvand
  2. Ananas svarende til 3-4 skiver fra en dåse (men frisk ananas er at foretrække)
  3. 1 hel banan
  4. En håndfuld grønkål eller spinat

Igen skal det hele bare blendes sammen, ind til det har en flot og ensformig konsistens. Her har vi en super sund smoothie, som gør det nemt at få nogle grøntsager ind i sin kost. Banan, ananas og kokosvand har alle en naturlig sødme, der tilsammen overkommer den bitre smag fra de grønne ingredienser. Resultatet er altså en lækker smoothie, der samtidig er dejligt sund!

Som du kan se er begge disse opskrifter ganske simple og nemme at gå til. Langt de fleste smoothie opskrifter kræver faktisk kun nogle få ingredienser, og den primære tilberedning er at komme dem i blenderen og trykke på start-knappen. Der er altså ikke nogen undskyldning for ikke at spise en smoothie eller to hver dag. De kan agere et sundt alternativ til mange usunde måltider, og er endda nemmere og hurtigere at tilberede.