Der er heldigvis kommet rigtigt meget fokus på vigtigheden af den mad vi spiser i de seneste år, og det har betydet at rigtigt mange danskere er begyndt at tage deres diæt seriøst. Vi vil jo alle sammen gerne passe godt på os selv og vores kroppe, og er også klar over, hvor stor en betydning det har på andre områder af vores liv. Hvis vi ikke spiser sundt, så risikerer vi at det går ud over vores generelle energi-niveau, hvilket har store konsekvenser. Ikke alene bliver arbejdsdagen mere frustrerende og langt: hvis det går helt galt, risikerer vi at blive fyret for ikke at være effektive nok. Med junkfood i systemet er der heller ikke meget overskud når man kommer hjem fra den lange dag på arbejdet, hvilket betyder at man ikke rigtigt kan finde tiden eller enegien til at tage sig af sin familie. Det modsatte gør sig dog også gældende. Ved at have fokus på den mad vi spiser, og vælge de rigtige ting, kan vi få en følelse af velvære og overskud som aldrig før. Vi kan skabe imponerende resultater på arbejdspladsen og stadig have tid og energi til at bruge kvalitetstid sammen med vores elskede familie.

Men én ting er at have intentioner om at tage sin diæt seriøst, og noget andet er at gøre det i praksis. Der er simpelthen så mange forskellige diæter derude, og endnu flere idéer om hvad man bør inkludere, ekskludere, skrue op for eller nedjustere i sin diæt. Man bliver let rundtosset og får lyst til at give op. Det virker nemmere bare at fortsætte sin usunde livsstil: det er da til at finde ud af!

Men det er selvfølgeligt ikke det smarteste valg. I stedet bør du starte fra bunden, og ikke lade dig forvirre af de nyeste diæter eller hvad der bliver skrevet om i magasinerne. Du er nødt til at tænke på dig selv som en byggesagkyndig der skal til at bygge en bygning. Du er nemlig ved at bygge din egen krop, og du vil gerne have, at den skal være et fantastisk palads!

Start med at kortlægge dine egne mad-præferencer. Hvis du skulle vælge én kategori af mad, som så ville være det eneste du måtte spise, hvad skulle det så være? Med kategori mener jeg, om du vil spise ene af kød, ene af grøntsager, ene af frugt og så videre. Det er selvfølgeligt ikke noget der kan anbefales, sådan at begrænse sin diæt til en enkelt gruppe af madvarer, men det er bare for at sætte tingene på spidsen. Ved at forstå dine egne mad præferencer gør du nemlig diæten nemmere.

Nu kan du nemlig drage fordel af, at der er så mange forskellige diæter derude. Langt de fleste diæter virker nemlig, så længe folk overholder dem! Nu hvor du forstår dine egne præferencer, så handler det ganske enkelt om at finde en diæt, der er kompatibel med dem. Så bliver det nemlig langt nemmere at overholde diæten, og resultaterne vil komme af sig selv!